Batterilageret.dk Cookie information

På vores website bruges cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies sikrer vi, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Ved at give dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik her.

Googles privatlivspolitik

Menu
Nitecore - Find den bedste pandelampe til camping og outdoor

Nitecore - Find den bedste pandelampe til camping og outdoor

Skal du på camping, sheltertur eller anden outdoor-oplevelse? I denne guide hjælper vi dig med at finde den bedste pandelampe til camping og outdoor. Vi gennemgår, hvad du skal kigge efter – og sammenligner tre stærke modeller fra Nitecore, så du nemt kan vælge den løsning, der passer til dit behov.

Find den bedste pandelampe til camping og outdoor 🔦

En god pandelampe er noget af det mest praktiske udstyr, du kan have med på camping eller outdoor-tur. Når mørket falder på, bliver den hurtigt uundværlig – uanset om du skal lave mad ved teltet, finde vej til toiletfaciliteterne, samle brænde eller læse i soveposen.

Praktisk på både teltur og sheltertur

På en klassisk teltur giver en pandelampe dig hænderne fri, så du nemt kan slå telt op i skumringen eller pakke sammen tidligt om morgenen. På sheltertur eller vandretur i skoven gør den det lettere at orientere sig og skabe tryghed omkring lejren. Selv på festival, fisketur eller autocamper-ferie kan en pålidelig pandelampe gøre hverdagen nemmere.

Vælg den model, der passer til dit behov

Behovet kan variere. Nogle har primært brug for blødt og bredt lys i lejren, mens andre bevæger sig rundt i mørkt terræn, hvor længere rækkevidde og kraftigere lys er en fordel. Derfor er det vigtigt at vælge en model, der passer til netop din type tur og dit aktivitetsniveau.

I denne guide hjælper vi dig med at finde den bedste pandelampe til camping og outdoor – med fokus på den rette balance mellem lysstyrke, driftstid og komfort. Vi har udvalgt tre modeller, som vi ser som stærke kandidater til både camping og mere primitive ture i shelter eller telt. Vi dykker ned i HC65, UT27 og NU33 og gennemgår de vigtigste specifikationer, fordele og overvejelser.
 


Hvad skal du kigge efter i en pandelampe til camping og outdoor?

Der er særligt fire vigtige funktioner at overveje, når du skal vælge pandelampe:

1. Driftstid ved medium lumen
Når pandelampen skal bruges f.eks. på teltur, bør du især kigge efter en model med så lang driftstid som muligt ved medium lumen. Det er ofte dette niveau, der anvendes på campingpladsen eller i lejren om aftenen. Her kan det være frustrerende, hvis driftstiden er for kort.

Ved lamper til camping bør du i nogle tilfælde også overveje, om lumen-niveauet er for højt. Meget kraftigt lys kan f.eks. blænde, hvis du skal kigge på kort eller opholder dig i en gruppe sammen med andre.

2. Strømkilde
Dit behov i forhold til strømkilde kan variere fra tur til tur. Du bør overveje, om du ofte har adgang til strøm og derfor nemt kan oplade en genopladelig pandelampe – eller om du typisk tager på ture i skoven, hvor der ikke er strøm.

I sidstnævnte tilfælde kan det være en fordel med en løsning med udskiftelige batterier – enten genopladelige, så du kan have flere opladte batterier med, eller mulighed for at bruge almindelige AA- eller AAA-batterier som backup.

3. Flood-lys
Ved brug af pandelampen til camping kan det være en fordel at vælge en model med flood-lys, altså bred belysning. Det vil ofte være det, man har brug for i lejren, hvor spot-lys kan være for kraftigt og lyse for langt frem i terrænet i stedet for på det, du f.eks. har i hænderne.

4. Rødt lys
Den sidste – men vigtige – ting, du skal være opmærksom på, er, om pandelampen har rødt lys og den rette lumenstyrke på det røde lys. Rødt lys kan være en stor fordel, når pandelampen bruges f.eks. i skoven.

Fordele ved rødt lys:
  • Det er mindre blændende end hvidt lys og derfor mere behageligt, når I sidder flere sammen
  • Det bevarer dit nattesyn
  • Det kan ikke ses tydeligt på lang afstand
  • Det er mindre generende for andre
  • Det tiltrækker færre insekter

Nitecore NU33 – Let og driftssikker til klassisk camping

Nitecore NU33 er en alsidig pandelampe i diskrete farver som sort og grå. Her får du en model med indbygget genopladeligt batteri, hvilket betyder, at du ved opladning skal have adgang til enten strøm eller en powerbank.

Pandelampen har en lang driftstid på op til hele 147 timer ved 6 lumen, hvilket er den længste blandt de tre modeller.

Den er designet med både hvidt lys og hvidt lys med høj CRI, hvilket giver en mere nøjagtig farvegengivelse og er ideelt i situationer, hvor det er vigtigt at kunne se detaljer korrekt. Derudover har den 5 lumen rødt lys.

Som en ekstra detalje medfølger der til NU33 en specialtilpasset diffuser, som nemt kan monteres foran på linsen for at give et mere blødt og spredt lys.

Fordele:

  • Lang driftstid ved lav lumen
  • Rødt lys til natbrug
  • Lav vægt
  • Specialtilpasset diffuser

Overvejelser:

  • Ikke den højeste lysstyrke i feltet
  • Ikke udskifteligt batteri (kræver adgang til opladning)

Nitecore UT27 (2025) – Fleksibel og let til aktiv outdoor

Nitecore UT27 er en pandelampe, der giver god fleksibilitet, hvis du er afsted et sted uden strøm. Den kan bruges med både AAA-engangsbatterier samt den genopladelige HLB1500-batteripakke. Det betyder, at du kan have flere batteripakker med til at skifte ud – eller supplere med AAA-batterier, hvis det bliver nødvendigt.

UT27 er udstyret med MCT (Multiple Color Temperature), hvilket gør, at du kan vælge mellem forskellige farvetemperaturer. Det er en god feature for dig, der ved, at du vil være på tur i al slags vejr og har brug for at tilpasse lyset til sne, tåge, regn eller forskellige typer terræn.

Pandelampen er den letteste model i sammenligningen, hvilket kan være vigtigt, hvis du ved, at du skal bære den i længere tid.

Fordele:

  • Valg mellem 3 farvetemperaturer
  • Udskifteligt batteri
  • Let konstruktion (74 g)
  • God balance mellem styrke og vægt

Overvejelser:

  • Kortere maksimal driftstid end NU33
  • Mindre kraftig end HC65 UHE
  • Laveste lysstyrke ved hvidt lys er 100 lumen

Nitecore HC65 UHE – Maksimal kraft og rækkevidde

Nitecore HC65 UHE er den mest kraftfulde model i sammenligningen. Med hele 2000 lumen og en rækkevidde på op til 222 meter er den oplagt til krævende outdoor-aktiviteter og mørke omgivelser.

HC65 er foruden brug til outdoor også en god allround-pandelampe, hvilket betyder, at den også er ideel til håndværk, hverdagsbrug og som cykellygte til mountainbike ved tilkøb af holderen BM06.

Pandelampen anvender et 4000 mAh 18650-batteri, som kan udskiftes, så du kan have ekstra batterier med, hvis du ikke har adgang til opladning.

Modellen er den eneste i sammenligningen, der er IP68-klassificeret, hvilket vil sige, at den er særligt modstandsdygtig over for vand og støv.

Fordele:

  • Meget høj lysstyrke (2000 lumen)
  • Lang rækkevidde
  • Udskifteligt 18650-batteri
  • Robust konstruktion (IP68)

Overvejelser:

  • Højere vægt (152 g)
  • Mere kraft end nødvendigt til almindelig camping

Fandt du den rette pandelampe til camping og outdoor?

Valget af pandelampe afhænger i høj grad af, hvordan du bruger den, og hvor længe du er afsted.

Er du i tvivl om forskellene mellem modellerne, kan du med fordel tage et kig på vores sammenligningsskema nedenfor, hvor du hurtigt kan sammenholde lumen, rækkevidde, batteritype, vægt og IP-klassificering. Det giver et klart overblik over, hvilken model der passer bedst til din type tur.

Har du brug for en mere uddybende forklaring af de forskellige specifikationer, kan du finde forklaringer i vores guide: Guide: Find den bedste Nitecore pandelampe til dit behov.

Du kan også se hele vores sortiment af pandelamper og pandelygter fra Nitecore og finde den løsning, der matcher dine behov – uanset om det er til campingpladsen, shelterturen eller mere krævende outdoor-eventyr.

Hvorfor handle hos batterilageret?Der er mange gode grunde, men her er et par
Hurtig levering Dag-til-dag levering

Pakker bestilt man-tor inden kl.15.30 og fre kl.14.00 sendes samme dag.

God kundeservice info@batterilageret.dk

Kontakt os via e-mail, og vi besvarer så hurtig vi kan.

Trustpilot Høj kundetilfredshed

Vi værdsætter en god shopping-oplevelse, og det kan mærkes!

Fri fragt Fri fragt over 499,-

Altid hurtig dag-til-dag levering.